[Yndlingsbøger 2 af 5]
I forrige indlæg fortale jeg om mine yndlingsbøger med dyr. Den næste kategori i min lille serie om mine favoritbøger fra min bogreol er bøger med humor.
Det er en ret vigtig kategori, da jeg elsker, når en karakter har en sjov bemærkning. Netop dette er væsentligt i den første bog jeg komme ind på.
Amuletten fra Samarkand af Jonathan Stroud
Mødet med Bartimæus er uvurderligt. Hans humor falder lige i min smag. Og måden den indgår i fortællingen på, er ganske særlig. Bartimæus er et væsen, der bevæger sig flere planer end mennesker og således oplever verden meget anderledes. Hans måde at give os del i sine parallelle tanker er via fodnoter. Det fungerer virkelig godt, og er virkeligt sjovt.
The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy af Douglas Adams
Her er der humor på højt og på filosofisk plan, der går rent ind hos mig. Har du set filmen? Hvis ikke så lad være! Red dig selv og læs bogen!
Bogen, der oprindeligt bestod af flere, der her er lagt sammen i én udgivelse, er en perlerække af humoristiske indslag med filosofisk tvist. Det gælder ikke kun vores hovedpersoner og deres historie; vi hører om et utal af personer, væsner, fænomener og situationer, der alle bringer smil på læben.
Humorfaktoren
Det er ikke en nødvendighed, at humor er karakteristisk for hele bogen, for at jeg sætter pris på det. Den såkaldte ”comic relief” klarer også glimrende, at sætte netop det krydderi på en fortælling, der gør, at den falder ekstra meget i min smag.
Og er det ikke også en almenmenneskelig ting, at vi holder af humor?
Det betyder selvfølgelig ikke, at man nødvendigvis bryder som om, at den litteratur man læser, prøver at være sjov. Men det gør jeg. Grunden til, at jeg vægter humor i bøger højt og humor i litteratur generelt er, at jeg altid opsøger bøger for deres underholdningsværdi. Den måde jeg læser på, har kort sagt den samme tilgang som når jeg ser TV-serier. Jeg vil slappe af og hygge mig. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg undgår andre typer fortællinger. Det betyder blot, at humorfaktoren tiltrækker mig.
Honourable mention
et er svært at tale om bøger med humor i min reol uden at nævne Doppler af Erlend Loe (affiliate). Grunden til, at den ikke er blevet valgt i stedet en af de to førnævnte, er den måde de bruger humoren på, som jeg aldrig før eller siden er stødt på i andre værker. Det er du måske? Doppler, genial som den er, har en mere klassisk og ligefrem brug af humoren som virkemiddel.
