Fra magisk realisme og gys til magisk uhygge
Magisk uhygge er det, jeg kalder den blanding af magisk realisme og gys, som jeg ofte bruger, når jeg skriver. Det er med andre ord, noget jeg selv har fundet på at beskrive mine tekster med, da de gængse genrer ikke helt dækker.
Hvad jeg mener med det, fremgår f.eks. i følgende citat fra bagsideteksten på min debutbog Gopler og andre fortællinger:
”Det finurlige skævvrides i en ildevarslende vinkel, der blander magisk realisme og uhygge sammen til en magisk uhygge, hvor man aldrig kan vide, hvad der kan ske.”
Det uvisses effekt
Netop det, at man aldrig ved, hvad der kan og vil kommer til at ske, er essentielt. I den magiske realisme følges verdens regler, normer og fysik kun indtil de ikke længere følges. Verden er som den kender den, lige indtil det umulige sker. Det bliver ikke til fantasy, der bliver blot tilsat noget mystisk til realismen. Noget der ikke ville kunne ske i vores almindelige verden. Noget der gør realismen til magisk realisme.
Dette, det uvisses effekt, bruger benytter jeg også i mine tekster.
Gys/horror er selvsagt uhyggeligt. Når jeg tilføjer uhygge til mine historier, gør jeg det dog ikke i en sådan grad, at mine fortællinger bliver til gysere. Jeg bruger det uhyggelige, det skumle, det grumme, men gør det ikke overvældende. Jeg anvender ikke forskrækkelsen, eller med andre ord, chock-effekten, der for folk til at hoppe i sæderne. Min brug af uhygge er derimod mere afdæmpet og lurende.
Derfor magisk uhygge
Derved falder mine fortællinger også mellem to stole genremæssigt. Uhygge uden at være gysere. Magisk realisme, men uhyggelige.
Den bedste måde jeg kan beskrive min genre på, er således med kombinationen til magisk uhygge.
