Kender du det: du vil tage hul på en ny bog, men kan bare ikke vælge.
Du kender det sikkert godt. Den ambivalente følelse af både vemod og glæde over at have læst en god bog til ende. Så er problemet jo bare, at nu er der altså ikke mere (medmindre det da er i en serie med en efterfølger 😉 )
Så melder spørgsmålet sig, hvilken bog skal du nu gå i gang med, næste gang du vil læse. Måske har du allerede en bestemt i tankerne – det har jeg ofte. Andre gange står jeg overfor min elskede bogreol og aner ikke, hvilken bog jeg skal tage ned fra hylden.
Så hvordan vælger man dog den nye bog?
Til netop denne situation har forlaget Tellerup lavet denne fine lille grafik:
Den kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad du rent faktisk er i humør til. Dog fokuserer den mest på fantasy og bøger i den dur. Det er helt fair, grafikken er lavet til netop et sådant tema.
Meeen, hvis man nu ikke helt føler for lige det, så kan man placere sig i grafikkens tekstpunkter, nemlig spørgsmål/svar, og selv fundere videre derfra.
Hvis du lander på ”Narh, ikke helt” lige mellem realisme og fantasy uden at kunne komme videre, så er det måske magisk realisme du skal gå i gang med.
Måske vil du gerne have, at den magiske realisme har et tvist i retning af det mere skumle, men du gider ikke lige en decideret gyser. For den slags kan gå ud over nattesøvnen.
Så vil jeg (naturligvis 😉 ) foreslå den magiske uhygge, der udfolder sig i Gopler og andre fortællinger. Her er der både realisme, det sært urealistiske og det uhyggelige, blandet til en magisk uhygge, uden at det går ud over din nattesøvn.