Det lugter af umuligheden af råddent metal
Der er hele tiden en dråbe af det øjet
Nogle gange flyder det ligefrem over
Men det gør vel ikke noget
Sådan er alle jo også
Nogle bare mere end andre
So what’s the problem?
Man kan ikke altid se det gule blod
Kun på de tidspunkter hvor der er meget af det
Andre gange kan man helt glemme det er der
Men det er der altid
Der er hele tiden en dråbe af det i venerne
Det betyder hele tiden på vej med det røde blod tilbage mod hjertet
Nogle gange flyder det også over der
Det gule blod rører ikke altid på sig
Men når det gør er man ikke i tvivl
Andre kan se det når det flyder over
Når det kommer ud af øjet
Eller ind i hjertet
Men allermest kan man selv mærke det
For det gør ondt
Som at få taget en blodprøve indefra
Det gule blod gør at man kun kan se i en retning
Også selvom det måske er mere i hjertet end i øjet
Ens synsfelt bliver stadig påvirket
Som skyklapper der ensretter blikket ligefrem
Og så ser man ikke hvis der måske er noget vigtigt ved siden af en
Man kan ligefrem køre galt på grund af det gule blod
Det er kun dem der har det lilla lys der kan noget ved det gule blod
En korkprop
Så det ikke kan løbe ud af øjet eller ind i hjertet
Så man ikke får skyklapperne ned over hovedet
Det neutraliseres så længe det lilla lys skinner på det
Men det er svært at finde en der har det lilla lys
Dem der siger at de ikke har det gule blod lyver