Lidt om det underjordiske sted du er hoppet ned i
Ja, hvor dikkens du havnet? Slap helt rolig, du kan læse lidt om Lolai her.
Mit navn er Marie Louise, og det her er mit skriverum. Her finder du mine skriblerier og mine skriblerier om det at udlægge mine skriblerier, a.k.a. min lille captain’s log.
Mange forfatterblogs fortæller om, at de altid har skrevet. Det har jeg ikke. Det er heller ikke en ny ting, men dog ikke et eller andet underligt iboende væsen, der bare må komme ud gennem pen til papir – eller rettere fingerspids til tast. Jeg gør det her, fordi jeg vil.
Skumle noveller
Jeg skriver især noveller. Ofte er temaet indenfor den skumle verden. De ikke så rare. Min skrivestil blander magisk realisme med elementer af uhygge til magisk uhygge, og i bogen Gopler og andre fortællinger sker der mærkværdige ting, der skævvrider en ellers almindelig verden.
Min første udgivne novelle er i Forlaget Petunias antologi Mørkets Gerninger, hvor mit bidrag “Den mørke Mare” er med.
Lol og Lolai
En af de ting jeg arbejder med, er SMS-noveller. Et medie med mange benspænd, som jeg synes er ret sjovt at skrive i. Det er en stadig forholdsvis ny læse- og skriveform, der ikke en gang var i luften, da jeg blev født – rimelig lol, eller sagt på godt gammel dansk, et ret morsomt tilfælde.
Det er en interessant ting ved mediet, at det smider litteratur ind et sted, hvor vi normalt kun har praktiske beskeder og flad underholdning. Litteraturen skal i høj grad tilpasse sig mediet for overhovedet at kunne fungere i det, og det er en sjov øvelse at arbejde med.
Og hvad betyder så Lolai?
Hvorfor navnet Lolai? Tja, det er jo sådan set bare et påfund, jeg valgte at slå ned på – er I klar over, hvor mange domænenavne, der allerede er taget? Men altså, ud over, at jeg synes det er glimrende, at det kan være et akronym for laugh out loud at it, som jo er en lille udvidelse af det klassiske lol – for man må le, når man kan – så kan mit eget navn altså bare måske svinge lidt minus som navn på en online tilstedeværelse. Altså blev det Lolai, der har en noget bedre klang og ligger bedre i munden. Og her fik jeg så lige ikke kun puttet lol og klassisk i samme sætning, hvilket i sig selv er absurd – jeg fik dem ligefrem forbundet med hinanden, hvilket er ude i det rent bizarre.