Hvis du følger mig på Instagram, så har du måske set, at jeg har haft en lille skriveblokade. Det kan være noget så frustrerende, når man går i stå i arbejdet og ikke kan komme videre. Men hvad gør man ved en skriveblokade?
Her er, hvordan jeg kom ud af en skriveblokade:
For det første var jeg nødt til at acceptere, at den var der.
Det lyder måske lidt underligt, for er den der, så er den der jo. Sagt på en anden måde; jeg måtte affinde med, at jeg var gået i stå. Accept af situationen var første skridt på at slippe frustrationen over, at tastaturet åbenbart ikke ville som jeg ville. Jeg forestiller mig ikke, at noget menneske kan gå rundt og være konstant inspireret eller kunne hitte på noget kreativt på kommando – så hvorfor forvente det af mig selv?
Men hvad så, når man nu har indset, at man altså fået en skriveblokade på nakken?
Hvordan får man skriveblokaden væk? Jeg satte simpelthen mit mål ned. Normalt går jeg efter at nå x antal ord, når jeg skriver. At droppe sådanne små delmål, var det første, jeg gjorde. Ellers blev jeg blot endnu mere irriteret over ikke at komme videre.
Det jeg i stedet satte mig for var, at jeg blot skulle kigge på min historie hver dag uden nødvendigvis at skrive noget. Bare få dokumentet åbent og åbne mig selv for muligheden for, at noget tekst kunne komme til mig. Og hvis det ikke gjorde så pyt. I øvrigt et ord, der ofte er til gavn at kunne hive frem; ”pyt”.
Så satte jeg et andet mål
Dette førte til, at jeg i stedet for at have det at skrive noget som mål, ændrede målet til at finde på noget. At tænke på historien og prøve at finde på noget, der kunne ske i den, stort som småt. En lille scene, et ord, et vejrfænomen, en genstand eller måske ligefrem noget til plottet. Ikke at jeg skulle kunne hive noget ud af hatten hver dag, men bare en refleksion over fortællingen. På den måde forlod jeg ikke historien helt, selvom jeg ikke skrev videre på den. Således kunne jeg stadig arbejde på trods af skriveblokaden.
Apropos at arbejde på trods af en skriveblokade, så var en anden ting jeg gjorde, nemlig at lave noget helt andet, som stadig havde en relevans. Jeg opdaterede hjemmesiden her og fik skrevet et nyt blogindlæg.
… indtil jeg kom ud af den pokkers skriveblokade
Og sådan blev jeg ved i dagevis. Reflekterede over min historie uden at stille noget krav til mig selv om, at jeg skulle skrive på videre den. Jeg blev ved i det små indtil inspirationen vendte tilbage, og jeg kom ud af skriveblokaden. For bare rolig, inspirationen skal nok vende tilbage igen.
