Ifølge denne test – har den ret?
Synes du også det er sjovt at tage en test? Her mener jeg altså hverken terminsprøver, eksaminer eller – gys – nationaltests!
Nej, små sjove onlinetests, der mere eller mindre kan fortælle dig et eller andet om dig selv (som du med al sandsynlighed godt ved i forvejen).
Jeg elsker den slags og lader nærmest aldrig en mulighed for tage sådan en test gå fra mig. Derfor var jeg da også straks på, da jeg fandt den her sag, der fortæller, hvilken type bøger man er til. Jeg delte den endda med min maillingliste i mit nyhedsbrev. Gik du glip af det? Pyt, her får du min mail med link til testen.
Med al sandsynlighed ved du allerede hvilken slags bøger du kan lide. Det gør jeg hvert fald selv, men alligevel kunne jeg ikke dy mig for at finde ud af, om testen så fik ret eller ej. Jeg kan afsløre, at det var meget ambivalent.

Faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig – og det skal jeg – så blev en smule fornærmet over mit testresultat. Ikke så meget over de bøger, den mente, jeg ville kunne lide; der var både noget rigtigt og forkert. Næ, jeg blev mildest talt betuttet over selve den måde, jeg blev beskrevet på.
Nysgerrig? Du må gerne se, hvad mit resultat blev, for det har jeg naturligvis også delt med læserne på min maillingliste.
Kiggede du? Ville du ikke også blive småfornærmet over den stempling?